Manden, der levede for og med sine køer
Manden med køerne se artiklen i menuen.
Jørgen havde en gældfri gård, Vurderet til 14 millioner liggende midt i en skov, med 220 køer, der gik Jørgen og hyggede sig gården var en slægtsgård. Jørgen tjente til gården og vejen ved at drive en mindre maskinstation, Jørgen havde ingen lys og vand indlagt, Jørgen ville bare være sig selv. Så blev Jørgen udsat for den største dyremishandlingssag der er foregået i Danmark, det var Jan Mousing fra fødevarestyrelsen der stod for slagtningen af Jørgen køer. Køerne blev slagtet og levende kalve blev trukket ud og aflivet Jørgen var kommet på tværs af DDR. Jørgen begik selvmord. Og døde som en fattig mand med gæld dommerdiktaturet hade tømt værdierne Hvordan er det gået Jørgen med køerne Der komme mere på
Før I læser denne her så læs sagen i menu Jørgen med køerne
Gå aldrig til Advokat .
Jørgen gjorde en stor fejl, den samme fejl som mange danskere gør, går til advokat for at få hjælp, men var så uheldig at tage den værdste,ADVOKAT Steffen Olsen-Kludt. Advokaten er advokat for Landboorganisationen Gefion,s . Det var her at advokaten fandt sine kunder, og da advokat Steffen Olsen-Kludt så at der var stor friværdi i Jørgens ejendom ca. 10 millioner kroner, forlangte han et pantebrev på ½ million kroner i en næsten gældfri gård. Nu skulle man så tro at Jørgen fik hjælp, Men nej, medens at den værste dyremishandling foregik i Danmark foretaget af fødevarestyrelsen ved veterinærdirektør Jan Mousing , var der ingen Adv. Steffen Olsen Knut tilstede. Og da retssagen begyndte bad Jørgen RETTENPÅVRANGEN om hjælp.
Nu slagter de Jørgen.
Søsteren Eva Olsen og Trøllund Maskinstation ved/ Jørgen Søgård havde nu fundet ud af at der var store friværdier i Jørgen gård, Jørgen havde hele sit liv sparet og ikke brugt en krone, hverken på at få indlagt el eller vand Jørgen ville bare være i fred og sammen med sine dyr i skoven .En maskinstation ved/Jørgen Søgård havde et mindre beløb til gode hos Jørgen, fik et pantebrev på ½ million kroner, søsteren Eva Olsen havde et mindre mellem værende langt mindre end 50 000,00 kr. fik også et pantebrev på en ½ million kroner, der blev også lavet et pantebrev på ½ million kroner til sikkerhed til Advokat omkostninger i en sag mod fødevarestyrelsen angående den
Dyremishandling lavet af veterinærdirektør Jan Mousing. Pantebrevet blev lavet som sikkerhed til omkostninger i søsteren Eva Olsens navn.
Slangen i paradiset. Advokaten var ikke den værste de vil dele 8 Milioner
Nu gik det op for mange at der var penge at hente, søsteren Eva Olsen lavede sammen med Johannes Søgård Trøllund maskinstationen en aftale om at de skulle få Jørgen til at under skrive på at de kunne overtage gården for 2½ million kroner, og så dele rovet bagefter. hvis det ikke kunne lade sig gøre vil de prøve at få Jørgen umyndigheds gjort. Dette fik RETTENPÅVRANGEN nys om og fik det stoppet. Søsteren opgiver ikke så nemt, hun fik fat i en nabo som var interesseret i ejendommen, og fik sat en pris på ejendommen til mindre end halvdelen af værdien 5 million kroner. Hvordan det er gået til vides ikke men Jørgen skrev under, da det gik op for Jørgen at han havde skrevet under kontaktede han RETTENPÅVRANGEN som tog med over til Ejendomsmægler H C Hansen Borup og det viste sig at køberen som Eva Olsen havde skaffet sammen med Ejendomsmægler H C Hansen firma Agriteam Borup slet ikke havde penge til at købe ejendommen for. Men søsteren blev ved og de fandt en person i Tyrkiet til at stå for handlen.
Alle til truget
Ejendomsmægler H C Hansen Agriteam 6650 Borup som arbejde for søsteren Eva Olsen og naboen aftalte at nu skal gården sælges søsteren Eva Olsen ville se penge og nabo en billig Gård dette var for meget for Jørgen Christensen som bad rettenpaavrangen om at hjælpe vi bad en Advokat som vi havde tillid til om at være behjælpelig med Jørgen sag Jørgen Christensen har 80 års fødselsdag mandag den 26 september og jeg havde lovet af komme og min kone havde hjemmebagt en kage og kaffe med op Jørgen hade lagt aviser på køkkenbordet og vi talte om Jørgens liv men Jørgen følte sig under et stort pres og var bange for søsteren som han sagde det er kun penge søsteren Eva Olsen tænker på
Hjemmerøveri i Sydjylland,
maskeret som ejendomshandel
Kl.
20 i Torsdag den 29.september trængte fire granvoksne mænd ind i
stuehuset til den 80-årige gårdejer Jørgen Christensen, Drastrup, 6600
Vejen, i dennes stuehus, hvor den gamle mand sad og læste sine aviser.
Det var skumring og petroleumslampen var tændt. Den gamle mand har aldrig fået indlagt hverken strøm eller vand i huset. Vandet henter han ved en gammeldags håndpumpe i køkkenet , og elektriciteten har han aldrig savnet
I fredag aftes ringede en grædende Jørgen Christensen til rettenpaavrangen og fortalte, hvad der var sket.
Jørgen
var blevet bange, da de fire store, stærke mænd brasede ind (Jørgen
låser aldrig sine døre). De to kendte han ikke. Den tredje heller ikke,
men det må vel have været køberen. Den fjerde var ejendomsmægler
H.C.Hansen, Agriteam Borup
som igen og igen har gjort krumspring for at få Jørgen til at skrive
under på slutsedler, fordi også han jo véd, at Jørgens jord er meget
mere værd end de 5 milloner. Jørgen Christensen . Men 4-banden tvang ham til at underskrive på en salgspris på 5½ million –
jeg blev meget bange, da de fire mænd bralrede ind i min stue. Jeg
turde ikke lade være med at underskrive – selv om jeg aldrig nogensinde
har set de 32 siders købsaftale.
RPV bad straks Jørgen om at sende
sig et håndskrevet stykke papir med omstændighederne, som kan bruges til
en mulig politi-anmeldelse. erklæringen kom lørdag med posten og nedenstående kopi: ses her
Jørgen bad om hjælp
Søsteren Eva Olsen vil se penge og har ingen moral ( slangen i Parsadiset)
Der var lavet pantebrev på 500.000. kr til at Jørgen kan lave en retssag imod fødevarestyrelsen ved veterinærdirektør Jan Mousing , for den dyremishandling de lavede . Og den sag så Jørgen op til og den hold liv i Jørgen i uge 40 2011 blev retten paa vrangen ringet op kl 20 det var søsteren Eva Olsen der sagde at jeg vil også have de 500.000.Kr som er sat til sikkerhed til omkostninger til retssag. Jeg var forbavset min kone som hørte samtalen også forbavset jeg sagde til søsteren du kræver ½ million som du ikke har krav på og nu også ½ million jeg sagde til søsteren du tager alt fra Jørgen svaret var det er hans problem
Rettenpaavrangen fik også at vide at hvis handlen blev afsluttet vil vi få et støre beløb det afviste vi med det samme vi har også fået at vide at Jørgens bedste ven Verner også er tilbudt et større beløb vis han hjalp med at få Jørgen til at sælge gården
Rettenpaavrangen Ringet op truet
Det var Johannes Søgård Trøllund Maskinstation der ringede op, telefon nummeret kan han kun have fået af søsteren Eva Olsen som var den eneste der havde dette telefonnummer. Ordren var, I skal holde jer fra den sag, det vil være klogeste af jer, det blev sagt flere gange. Kort tid efter blev vi ringet op af andre personer, med de samme trusler
Jørgen opgav
Kort fortalt, gården er solgt, søsteren Eva Olsen har hævet alle pengene, over 1 million kr. skattefrit, Jørgen sidder med gælden og har ingen penge. Jørgen har så heller aldrig interesseret sig for penge, men Jørgen ringede lørdag d. 3 marts 2012 til Rettenpaavrangen. Da vi så dagen efter ringede Jørgen op, havde Jørgen opgivet det hele. Hans søster Eva Olsen som bor 300 meter fra ham, hvor han var vant til at spise hos, havde smidt ham ud fredag aften, og han viste ikke om han turde gå derned og om søsteren ville lukke ham ind. Nej søsteren hade fået millionerne og kan kalde sig milionæn
Advokaterne har deres egen domstol og vælger kollegaer som dommere
Sagen med advokat Steffen Knut-Olsen pantebrev er anmeldt til advokatnævnet, advokaten har aldrig skrevet en regning til Jørgen. Handlen kan ikke sluttes af da advokat Steffen Knut-Olsen ikke har svaret på breve de sidste 9 måneder. Han har heller ikke svaret advokatnævnet.
Ejendomsmægler H C Hansen firma Agriteam, Borup er anmeldt til deres forening.
Søsteren Eva Olsen for sit problem med skattevæsenet. Og diverse myndighed
Tryk på pilen og se denne video…
Når man læser dette, vil man tro, at vi er i Kina eller Burma (Myanmar). I Burma har den kvindelige oppositionsleder Aung San Suu Kyi nu siddet fængslet i 15 år – alene på grund af sine anderledes holdninger til diktitaruret; men dette er Danmark!
Manden
hedder Jørgen Christensen, 78 år, bosat på sin fædrene gård gennem tre
generationer. Han levede i naturen med sine køer, cirka 240 af slagsen..
Racen var fra 1886. Jørgen levede som sin far og bedstefar levede –
dyrene var deres et og
alt.
Folk rejste fra hele landet til ham for at få 100 pct. økologisk kød –
et af de få steder i Danmark, hvor man kunne få den kvalitet kød. Der
var 100 tønder land med skov og sø; dette var alt for Jørgen og hans dyr
– for penge interesserede ikke Jørgen. Hverken el eller vand var
indlagt – og intet tv, som Jørgen siger: ”Det er da kun til ballade!”
En idyllisk plet i Danmark Koen var syg, og Jørgen vågede over den om natten
Ren idyl
Jørgen
var ét med sine dyr – og dyrene med ham. Han kaldte dem alle sammen ved
navn. Hvis en ko blev syg, tog han den gerne med ind i køkkenet, hvor
han selv sov – og vågede over sine dyr. Og hvis en kalv mistede sin mor,
så fulgte den Jørgen, og når han gik i seng om aftenen, lå kalven ved
siden af ham. Alle køerne havde navne, og de kendte og elskede Jørgen;
selv de store tyre kom og skulle kæles for. Til denne rene idyl kom
personer ofte og besøgte Jørgen med hans dyr, fiskede i søen og fik en
sludder med Jørgen
Øremærkning
Men
så kom en ny lov – alle dyr skulle tælles i mandtal og øremærkes. Dét
var Jørgen ikke glad for, og det var da heller ikke alle steder i
landet, at kravene blev overholdt. Dette er kort fortalt om baggrunden.
Men myndighederne pressede på. Derfor kontaktede Jørgen en advokat, som
begyndte med at tage et pantebrev i den gældfri gård på en halv million
kroner. Men myndighederne var ikke sådan at stoppe. Tværtimod for man
frem med bål og brand over for den uforstående gårdmand. Først lod
Fødevarestyrelsens direktør Jan Mousing 230 af Jørgens køer fjerne og
tvangsøremærket.. De blev anbragt i en staldlænge i små rum, mange
sammen med store tyre og blev stanget ihjel; to hængte sig i
gelænderet Her begyndte mishandlingen; bestanden blev derefter bragt
tilbage til Jørgen, men da var seks dyr allerede døde på grund af
misrøgten.
Lagt i Håndjern
Dyrene
gik som altid frit omkring i landskabet, og i skovbevoksningerne rev
kreaturerne ofte øremærkerne af. Dét fik direktør Jan Mousing til endnu
engang at træde i karakter. Denne gang som bøddel for Jørgens unikke
besætning på 230 køer, racen fra 1886, der via en aktion, som militæret
ville have været stolt af, blev aflivet på den grusomste måde. Ikke
færre end 120 mand fra militær og politi med skudsikre veste blev
udkommanderet til at afspærre og bevogte området. For alt, hvad der
foregik, var i strid med loven. Dyrene og deres gårdmand skulle lide
herfor. Han blev lagt i håndjern, mens dyrene på værste amatøravis blev
slået og banket op i transportvognene. . To køer kælvede under
lastningen. Men de måtte alle lade livet.med en giftsprøjte.
Politiets overgreb / Flyveforbud
Midt
i alt dette stod Jørgen anholdt med hænderne på ryggen i håndjern og så
sit livsværk blev udryddet for øjerne af sig. Det gjorde et voldsomt og
uudsletteligt udtryk på Jørgen. Myndighederne gik så vidt som til at
gennemføre flyveforbud over Jørgens gård for at hindre andre i at
fotografere den opsigtsvækkende mishandling, som reelt blev udført. Selv
TV2’s nyhedshelikopter måtte opgive at få lov til at
overflyve militærets aktion. Naboer, som søgte at komme i nærheden for
at dokumentere ugerningen, blev groft afvist. Da en nabo stod på sin
egen jord for at forevige aktionen kommanderede direktør Jan Mousing sit
mandskab til at holde klædestykker op, så man ikke kunne se
gerningsstedet. Med vold og magt blev dyrene nærmest mast op i
transportvognene, hvor flere køer blev trampet ihjel; en lille kalv fik
brækket benet, andre køer blev slået med stænger. Tilskadekomne dyr blev
dækket til med presenninger, så man ikke kunne se, hvor fælt
mishandlede de var Køerne der kom på slagteriet havde levende kalve i
sig. Køerne der blev læsset kælvede også under læsningen det
er ulovligt at transportere dyr der er tæt på kælvning men politiet
tilsidesatte loven og misrøgtede dyrene og Jørgen lå med håndjern på
og måtte se sine dyr lide (det er politidiktatur)
.jpg)
På billedet ses skolelærer Per Brenov, der stolt viser sit brutalt nedlagte bytte (dyremishandling)
.
Regningen
I
hård valuta fjernede myndighederne den dag økologisk kød til en samlet
værdi af ca. 2,3 mio. kr. Men dyrene blev i stedet destrueret; og
minsandten om Jørgen Christensen ikke bagefter fik en regning på
ca. trekvart million kroner for denne udåd og dyremishandling. Mange
kreaturer lod sig ikke indfange, men løb ud i skovene. Så tilkaldte man
ridende ”cowboys” fra Sjælland.
De red efter køerne i to dage, og til sidst løb et af kreaturerne ud på
landevejen foran en bil, hvis fører blev kvæstet. Bilen blev
totalskadet og koen aflivet. På Internettet kan man om de samme
”cowboys” læse om, hvordan de red efter køer, som blev jaget til døde.
Retten til at holde dyr
”Meget
had samler sig om Jan Mousing, der udviste en sådan ondskabsfuldhed
over for dyrene – og landmanden, som elskede dem”, skriver Dyrenes
Hjælpekomité FREJA, som havde observatører på stedet. Den overdrevne
magtmisbrug var ikke nok. Mousings hetz efter Jørgen Christensen
resulterede i, at han blev fradømt retten til at holde dyr. Af de
myndigheder, der mishandlede hans dyr!
Dyremisrøgt
Eksempler
fra mange egne af landet, hvor øremærkningen skulle gennemføres, viser,
at der slet ikke lægges den vægt bag loven, som den nidkære Jan Mousing
har gjort det. Det viser sig nemlig, at i
praksis håndhæves Dyreværnsloven kun spredt. En gårdmand i Dianalund,
der for tredje gang blev anklaget for dynemisrøgt i en sag, om 210 køer
hvor politiet udtalte, at det var det værste
misrøgt de nogensinde havde oplevet, slipper nu formentlig med en bøde
på 3000 kr. Ikke et ord om at fradømme ham retten til at holde dyr; her
er det den konservative borgmester Per Hovmand, der øvede indflydelse på
den sag! Vi bad om aktindsigt loven siger 10 dage der er gået 16 måneder de har fået påbud af ombudsmanden mere om den sag (uhæderlig kommune Sorø ).
| Jørgen bor med sine dyr For et par år siden var Husdyrparken Oregaard på Fyn i samme situation med øremærkningen, men her klarede den lokale veterinærchef sagen ved blot at ændre parkens status til en zoo. Da parken senere ændrede status igen – denne gang til almindeligt landbrug – var sagen fortsat i orden. Jørgen har passet godt på sine dyr. Han levede for dem – og med dem. Han tog dem med i privaten, når de var syge, og lod dem sove ved sin seng. – Hvordan kan dette stå i forhold til den lemfældige håndhævelse, dyreværnsloven i øvrigt udbredes med? Jørgen havde en gældfri gård til en værdi af mellem 14 og15 mio. kr. plus besætning. I dag er fødegården værdiløs som følge af myndighedernes ind- og overgreb. Jørgen har altid levet med sine dyr og betalt sine ting. Han kørte møg ud for naboerne, og dermed tjente han en skilling til sin dyr. Da politiet til sidst tog håndjernene af Jørgen, henviste de ham blot til at opsøge en krisepsykolog. Normalt får en misrøgter en bøde på 2000 -3000 kr. men Jørgen fik én på 250.000 kr.! |
Retten paa Vrangens udsendte medarbejder har besøgt Jørgen Christensen på hans ejendom i Læborg og sender følgende beretning:
Magten
”Der
kunne skrives mange sider om denne sag, der kommer også mere om dette.
Ikke alene er det dyremishandling, det er et overgreb på mennesker og
natur, foretaget af disse personer, der skal varetage befolkningen ve og
vel. Man ser, hvordan politiet lavede ransagning på gården uden
dommerkendelse, selv om tilliden til dommerstanden ikke er ret høj i
forvejen.
En perle
Jørgen
Christensen har altid passet sine dyr, betalt alle sit, levet uden
luksus selv om der skulle være til dyrene. Gik ud og arbejdede for andre
for at holde det hele i gang, dette område var en perle for dyr, natur
og mennesker.
Besøg hos Jørgen
Men
så kom diktaturet, og jeg vil over og se og tale med Jørgen; jeg
aftalte en morgen tidlig, Jørgen stod uden for huset og tog imod mig. Vi
gik ind i stuehuset for at snakke, jeg kunne godt se at man kom
hundrede år tilbage i tiden, kattene kom og ville snakke. Jørgen måtte
ikke have dyr, de havde frataget ham retten til at passe det som han
holdte af. Jeg kunne godt se og hører på Jørgen, at Jørgen var nedbrudt,
det havde systemet sørget for. Han viste mig hvad der var skrevet i
sagen, men han kunne ikke forstå journalister, når de gennemgående havde
skrevet godt om hans dyr, så kunne han et par dage efter i samme blad
og ved den samme journalist læse om misrøgt; det drejede sig om en kalv
der var dødfødt og var lagt ud i skoven til vildtet, for dem sørgede
Jørgen også for. Jeg kunne kun sige til Jørgen at journalister kun
skriver det som sælger bedst. I denne sag er den skandaleramte konservative Lene
Espersen involveret. Det er hendes ugerninger/ overgreb vi ser her. Det
gælder sikkert også Visekommissær Erik Justesen. Jeg kan her ikke lade
være med at tænke på de konservatives højborg Kongsdal
Gods på Sjælland, hvor jeg ofte har set stabler af døde grise ligge i
skoven. Så ville dét også være misrøgt, for her har de konservative
deres gang og møder. Jeg finder også ud af, at myndighederne ville
aflive Jørgens dyr uden at befolkningen fik det at vide. Skandalen
skulle foregå i stilhed uden vidner.
En Samtale
Mens dette skrives havde jeg båndet en samtale med en person, , som
havde været til stede ved myndighedernes aktion, Da jeg gik i seng om
aftenen, var der noget på båndet hvor Elsa udtalte, at da køerne blev
læsset og sendt til aflivning, var der en af køerne, der havde tabt et
øremærke. Det kunne jeg ikke forstå, for køerne blev aflivet fordi de
ikke var øremærket. Jeg startede båndet, og ganske rigtig, der var en
ko, som havde tabt sit øremærke; nu ventede jeg nogle timer til det blev
lyst så jeg kunne ringe til . Jeg fik bekræftet, at der var 217 køer,
som var blevet øremærket; 11 havde de ikke kunnet indfange; jeg sad lidt
og blev helt dårlig ved tanken, vi er i Danmark, men undertrykker
befolkningen mere, end man gør i Kina eller Burma. Dette var ren hævn
mod en mand der elskede sine dyr og altid havde passet sine ting og
betalt enhver sit.
Listen med øremærkning
Jeg bad om at få listerne over øremærkningen tilsendt, jeg fik dem tilsendt, samt dokumention
for at de var sendt til styrelsens direktør Jørgen Mousing, som ledede
denne aktion. Dem modtog jeg og måtte sætte mig ned, dybt chokeret over
at se, at alle køer, der fik en dødssprøjte, var behørigt mærkede. Alle dyr havde Jan Mousing taget blodprøver af, som viste, at alle dyr var raske sunde og intet fejlede.
Diktaturet
Dette
var en synliggørelse af, hvordan Danmark reelt styres af et diktatur,
dommerstanden. Og lad os endelig ikke glemme, at hele denne ugerning
ikke skete uden den daværende justitsminister Lene Espersens godkendelse
– det samme gælder vicepolitiinspektør Erik Justesen, som vi skriver
specielt om senere.
Vi
har mange nye oplysninger i denne sag, som vil blive offentliggjort her
på siden. Et stort antal henvendelser er allerede kommet til dos@c.dk – og dem bringer vi senere sammen med de seneste afsløringer.
I
mange af de forklaringer, der kom til Retten paa Vrangen, havde rigtig
mange hørt Jørgen Mousing sige ”så fik vi ram på ham”. Dette søger vi i
øjeblikket at få bekræftet.
Søren Ryge Petersen
Søren Ryge Petersen har efter besøg hos Jørgen skrevet om ham i sin bog ” Bette Anna”. Afsnittet hedder ” Manden som levede for sine køer”
Dyremishanlling af Jan Mousing Fødevarestyrelsen
Til politiet/anklagemyndigheden og Justistminister Lars Barfoed
Undertegnede Knud Jacobsen (www.retten-paa-vrangen.dk)
anmelder hermed
Jan Mousing Fødevarestyrelsen for DYREMISHANDLING
ved
onsdag den 7 maj 2008 at have aflivet 25 højdrægtige køer med
en dødssprøjte og derefter udtaget de levende kalvefostre, som
efterfølgende blev skudt
Mange personer overværede dette. Deres navne er mig bekendt. De vil i givet fald aflægge vidneudsagn.
Sagsforklaring
Ingen
personer måtte overvære dyremishandlingen. De blev af gerningsmandens
hjælpere bortvist fra ejendommen, og de personer, som stod på egen
matrikel, blev hindret i at se mishandlingen derved, at hjælpere holdt
presenninger op for at skjule ugerningerne.
Konklusion
Det
er sørgeligt, at de, som skal varetage dyrenes interesse, selv udfører
en så grov dyremishandling. De, som kender til sagen, er stadig dybt
rystede.
Også flere folketingsmedlemmer har tilkendegivet deres afsky.
Pressen skriver åbenbaret mere om det, der sker i Rusland, Libyen og Japan, end, hvad der sker i Danmark
Hilsen
Knud Jacobsen
www.retten-paa-vrangen.dk
– – – – –
Til justitsminister Lars Barfoed den 23/03 2011
D. 11/11 2010 skrev jeg til Politigården ang. overnævnte brev. Der er intet svar kommet.
Derfor
skriver jeg til dig, at en sag med så grov dyremishandling, udført af
de mennesker som skal kontrollere misrøgt i Danmark.
Politiets gruppe bestod af ca. 60 betjente samt 40 civile, deraf en del fra Fødevarestyrelsen.
Du bedes undersøge denne sag nærmere..
dos@c.dk
Med venlig hilsen
Knud Jacobsen
Konservativt griseri
På de konservatives højborg Kongsdal
Gods på Sjælland, Godsejer Estrup. der har jeg ofte set stabler af
døde grise ligge i skoven. Så ville dét også være misrøgt, for her har
de konservative deres gang og møder. Jeg finder også ud af, at
myndighederne ville aflive Jørgens dyr uden at befolkningen fik det at
vide. Skandalen skulle foregå i stilhed uden vidner
Borgmester Per Hovmand kendt for miljøskandaler og mere
Det
er ikke første gang, at denne borgmester Per Hovmand Sorø er involveret
i skandalesager. En stor miljøskandale var i tv som en stor skandale sag ,
da urenset toiletindhold blev ledt direkte ud i områdets fredede
vandløb. I denne sag var Per Hovmands embedsmænd for længst blevet gjort
opmærksomme på denne sag. Men disse 210 misrøgtede køer blev ikke
destrueret men sendt til slagtning og anvendt som menneskeføde. Det
resulterede i adskillige klager over kødet for brugere i nærområdet. Der
blev lejet ti tønder land med hektarstøtte til og kørt 40 læs komøg ud
på jorden; og på gårdspladsen lå der 30 læs møj.og den gødning blev regnet ud i den fredet å det er en af den konservative borgmester Per Hovmand, mange skandaler Her var forholdene imidlertid godkendt af Per Hovmand. Dermed fik miksrøgteren penge for sine dyr. I skarp kontrast til Jørgen Christensen, der intet fik for sit økologiske opdræt.
Før I læser dette ( læs `manden med køerne`).
Vi
har så mange love og retsinstanser og så meget der skal beskytte at
såvel dyr som mennesker. For at varetage dyrene er fødevarestyrelsen, og
Dyrenes Beskyttelse for at beskytte mennesker har vi advokater?
Politi?og Dommere ?
Dyremishandling
Jørgen
Christensen er 79 år født på gården, og levet der hele sit liv, han
levede for og med sine dyr. ( læs artiklen Manden med kørerne) her ser
man hvordan at de personer som skal varetage dyrenes interesser også på
det groveste mishandler dyrene og slagte køer og hev levende kalve ud af
Køerne og slagtede de levende kalve. Var det private personer som havde
lavet dette var de blevet dømt og kommet i fængsel for misrøgt og mishandling Men Jørgen Mousing veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen som stod for denne dyremishandling er blevet forfremmet ( retten på vrangen har anmeldt Jørgen Mousing, men det er nok hans kollega der skal træffe afgørelse)
Nu slagter de Jørgen
Hvad gør Jørgen i sin fortvivlelse, han kontaktede en advokat for at få hjælp mod myndighederne, det blev Advokat Steffen Olsen-Kludt,
København. Det første advokaten foretog sig var at få en ½ million og
Jørgen Christensen som ikke kendte til andet skrev under og fik ingen
kvitterede eller regning. Retten på vrangen taler jævnligt med Jørgen
Christensen, men op til retssagen som er den 16 august 2010 blev Jørgen nervøs Jørgen hade ikke fået kontakt med Adv.Steffen Olsen-Kludt
Steffen Olsen-Kludt
Jørgen bad RPV om ikke at kontakte Steffen Olsen-Kludt da Jørgen var bange for at stå uden advokat vi kunne sige til Jørgen advokaten skal nok møde op for ellers får han intet salær og det er kun penge advokaten er efter. Jørgen bad om at vi vilde hjælpe om nødvendig og det gør Retten paa vrangen gerne
Domsforhandling den 16 August 2010
Den 16 august om aftenen ringe Jørgen til RPV og bad om hjælp advokaten hade ikke indkaldt vidnerne og der var ikke styr på parpirene og Jørgen bad om vi vilde medtage en del bilag og vi tog til Esbjerg Ret
Tirsdag den 17 August 2010
RPV kom var retten sat og retsmødet var begyndt Jørgen sad og sov vi gav Jørgen de parpire som der manglede og der blev stor forvirring (Jørgen har senere fortalt da RPV kom blev advokaten nervøs og kunne ikke finde parpirene) vi syntes det var pinligt at overvære og nu ville advokaten indkalde vidner både dommer og anklageren blev sjokeret og anklageren posteret derimod som de sagde du har haft 7 måneder og du har intet fortaget dig med at indkalde vidner Advokat Steffen Olsen-Kludt bad om udsættelse af sagen og dommeren udsatte sagen kl 10 40… til den 24 august 2010 kl 10
Advokaten løb i favnen på Retten paa vrangen
Stor forvitring Retten Paa Vrangen gik ned for st tage et billede af retten og medens vi stod og fotograferede ved bagbygningen kom Advokat Steffen Olsen-Kludt løbende ud af bagdøren fra retten og i favnen på Retten pa vrangen og så var vi nød til at tale sammen advokaten vil komme med en forklaring senere og bad om at vi ikke skrev om sagen på retter paa vrangen vi har ringet til Advokat Steffen Olsen-Kludt flere gange intet svar derfor på tryk
Kendelsen den 24 august 2010
Vi vente spændt på afgørelsen men Advokat Steffen Olsen-Kludt var
klar over afgørelsen og ville ikke have den på tryk så 2 timer før
Dommeren skulle afsige kendelsen ringede advokaten til retten og trak
sin kendelse tilbage .
indsat den 18/6 20011
Hvorfor skulle der dyremishandling og mishandling af mennesker til.
Jørgen var født på gården, stuehuset er ca. 200 år gammelt og ser ud som det gjorde som da det blev
bygget, ingen indlagt vand og ingen EL. Jørgen stillede ikke store krav
bare han kunne gå med sin besætning på 200 køer og kalve. Jørgen var
blevet tilbudt 10 millioner i friværdi på sin ejendom, men Jørgen sagde
det mest fornuftige vi endnu havde hørt var, penge giver kun ballade og
problemer, og vi må give Jørgen ret.
Diktaturets MAGT
Advokat Steffen Olsen-Kludt var ikke til stede han hyggede sig med sin ½ million af Jørgens penge da nedslagningen foregik og her var der brug for advokatens hjælp men advokaten gemte sig hjemme Køernes var blevet øremærket det var sket ved hjælp fra personer fra hele landet som bakkede Jørgen op og flere folketings politiker støttede denne kamp
Det danske diktatur det stækeste i verden
. Nu
lavede Fødevarestyrelsen ved Jørgen Mousing denne mishandling af
Jørgens køer og af Jørgen. 5 politibetjente holdte Jørgen nede, mens at
Jørgen Mousing på den grusomste måde slagtede Jørgens besætning.220
kører og kalve Den havde før slagtning en værdi af 2.1 million. nu måtte
Jørgen betale 525.000,00 kr.for at se dette og det økologiske kød som intet fejlede blev leveret til løve føde køerne hade fået taget blodprøver og de var i orden . og besætningen var solgt, men Jørgen Mousing ville have denne dyremishandling startet. (
jer der læser dette forestil jer at jeres dyr blev slagtet og
mishandlet mens at 5 politibetjente holder på jer så i måtte overvære
det )
Jørgen måtte søge læge. Psykisk- Nedbrudt
Jørgens søster som bor 500 meter fra Jørgen, forsøger sammen med venner på at hjælpe Jørgen til en ny tilværelse selv om Jørgen er fradømt retten til at holde dyr uden at have en plet at sætte på Jørgen dyr her har hans venner som købt dyr og sat dem ind,
i vennernes navn for at holde liv i Jørgen. og venner og dem har
Jørgen mange af og Retten på vrangen forsøger nu på at Jørgen kan blive
på gården, for det er en del af Jørgen.liv
RETTENPAAVRANGEN har forsøgt at få svar mange gange fra Advokat Steffen Olsen-Kludt intet svar forsøger at få sagen i stilhed
Støttegruppen Politiker og private
redegørelse af Jørgen Christensens situation. til
Udarbejdet til brug for Jørn Dohrmann herunder for Udvalget for Fødevare, Landbrug og Fiskeri.
Vi
er alle enige om, at Jørgen Christensen, har været meget stædig og
vedholdende i hans opfattelse af, hvad han ville være med til.
Det
problematiske i hele denne groteske situation er, at ingen fra
myndighedernes side, på noget tidspunkt, har interesseret sig for, hvad
der lå til grund for Jørgens så massive modstand. Der har ikke været
nogen form for dialog, blot har der været et konstant angreb på Jørgen
med stor hjælp fra medierne, hvor han er blevet fremstillet på de mest
ubehagelige og særdeles umenneskelige måder. Noget vi alle tager skarp
afstand fra.
Her
i vores samfund bør der være plads til forskellighed – plads til
mennesker, som har en anden opfattelse af, hvordan livet skal leves.
Mennesker som bare vil livet på den mest simple måde og som hverken gør
dyr eller mennesker skade. De skal og bør kunne indpasses i vores
materialistiske samfund. Vi har nogle regler, og de skal overholdes, men
regler gælder kun til de brydes eller lempes. Der kunne være
dispenseret i denne sag, på lige fod med det man gør i andre EU lande.
Man kan forledes til at tro, at det fra myndighedernes side, har været en bevidst handling, at skabe røre og negativ debat omkring øremærkningen.
Myndighederne
har i den grad været medvirkende årsag til, at situationen er endt i
problemer for Jørgen Christensen. Ved at lukke for salg af dyr og anden
afhændelse af disse, er besætningen vokset ham over hovedet, da
dyreintensiteten deraf er øget betragteligt.
Vi mener derfor, at Fødevarestyrelsen og Landbrugsrådet må påtage sig en del af ansvaret for, at det er kommet så vidt.
Jørgen Christensen har aldrig afslået at lade sine dyr sundhedsundersøge.
Han har henvendt sig til sin praktiserende dyrlæge og har forespurgt, hvad han skulle gøre.
Han
har fået det svar, at kravet fra myndighederne om jævnlige blodprøver
var ophørt, da blodprøver fremover blev foretaget ved slagtninger.
Jørgen
bad dog om at få foretaget de obligatoriske tre blodprøver, som man
tager på en besætning, men er blevet afvist flere gange.
Jørgen
kan derfor ikke få foretaget disse prøver. Samtidig er det forbudt, at
få dyrene slagtet på et offentligt slagtehus pga. de manglende
øremærker. Dyrlægerne har derfor været medvirkende til, at Jørgen ikke
har kunnet få foretaget de undersøgelser, der skulle sikre
fødevaresikkerheden.
Ved
sagens start, oplever vi ikke, at Peter Gemælke som landbrugets leder,
på noget tidspunkt forsøger gennem en dialog med Jørgen Christensen at
tale med ham om, hvad det indebærer at være med i dyreregistreringen.
Peter
Gemælke kunne også, som formand for Brørup Landboforening, have valgt
at tilbyde Jørgen Kristensen hjælp til at få indfanget dyr og
registreret disse. Her har man et helt korps af husbondafløsere.
Gemælke vælger derimod en konfrontationskurs over for de landmænd, der ikke vil makke ret.
I
andre organisationer vælger man i sådanne situationer at foretage et
stykke socialt arbejde for at få de sidste med, når der skal ske
forandringer.
Frygten
og modstanden for forandringer, bunder ofte i uvisheden om, hvad det
nye bringer. For Jørgen var det i høj grad den praktiske del af selve
øremærkningen, som han ikke kunne overskue. For ham var det nyt, fremmed
og ganske uprøvet.
Med
simple midler kunne man have sat ham ind i den praktiske del af
processen og på den måde have undgået, at han valgte, at reagere med
stædighed og modstand. Modstand bunder ofte i, at mennesker føler afmagt
over for noget fremmed.
Peter
Gemælke anmoder på et tidspunkt daværende fødevareminister Mariann
Fischer Boel, om en ændring af loven om dyrehold, så undladelse af
øremærkning af dyr derpå sidestilles med misrøgt af dyr.
Den sammenstilling taler for sig selv og må betragtes som værende helt ud af proportion.
Vi
undrer os meget over, at denne lov pludselig ”popper op”, og vi kan da
også forledes til at tror, at ændringen af loven om dyrehold, var en
bevidst og ufin måde at komme Jørgen Christensen og hans dyr til livs.
Jørgen Christensen bliver derpå dømt efter denne lov.
Det er denne dom, som myndighederne ved aktionen den 7. maj 2008 effektuerer.
Det
skal ikke være usagt, at Jørgen Christensen er længe om at forstå og
erkende den nu tilspidsede situation. Han erkender samtidig, at han har
tabt sin, for ham meget væsentlige sag. Det er svært, da det er et opgør
med hans livsform gennem de sidste 50 år.
Med venners og sympatisørers hjælp når han dog endelig til den erkendelse.
Der
bliver i samarbejde med Jørgen, at støttegruppen laver en
løsningsmodel, som kan normalisere forholdene og samtidig kunne leve op
til de af samfundet udstukne regler.
På
vegne af støttegruppen kontakter Verner Kristensen politiet. Verner
beskriver for dem, hvordan forholdene i samarbejde med Jørgen, nu vil
blive bragt i orden efter myndighedernes gældende forskrifter. Han
forklarer også, at man er indstillet på, om det skulle blive nødvendigt,
at sætte dyrene på stald i en periode.
På
trods heraf kan man i medierne læse, at fødevaredirektøren giver udtryk
for, at kredsen omkring Jørgen Christensen forsøger at bøje loven.
Dette er ikke korrekt. Gruppen møder derimod ingen velvillighed og bøjelighed fra myndighedernes side.
Betænkelig
og særdeles uanstændigt er der også, at Landbrugsrådets præsident Peter
Gemælke, på et tidspunkt har udtalt til medierne, ”At nu, må dette
cirkus stoppe, da man ikke kan have Christiania lignende tilstande i
Gesten.”
Vi
er uforstående overfor, at der i København helt legalt er mennesker,
som kan lukke sige ude af samfundet for at leve efter deres egne regler,
men på en gård i Jylland, da er det forfærdeligt og en trussel for
fødevaresikkerheden.
Vi
undrer os over, at landmænd der prøver at normalisere en tragisk
situation for nogle sagesløse dyr og en klemt landmandskollega, udsættes
for en sådan bemærkning fra landbrugets leder – især når de ved deres
indsats har givet tilsagn om at ville normalisere forholdene, præcis i
overensstemmelse med det som myndighederne ønsker.
Derfor
opstår den grimme mistanke, at Jørgen Kristensen og hans dyrehold for
enhver pris – set med landbrugslederens øjne – skulle væk. Det er blevet
et spørgsmål om at bevare sin plads.
I
2001 da Jørgen Christensens dyr blev tvangsøremærkede, fandt man blandt
de undersøgte dyr, igen tegne på nogen form for sygdom, som
fødevarestyrelsen og Landbrugsrådet frygtede, der var stor udbredelse
af.
Her efter aktionen den 7. maj 2008, meddeler fødevarestyrelsen nu, at en kalv led af sygdommen BVD.
Hertil
har vi at bemærke, at dette virker særdeles underligt og yderst
tankevækkende, da den slags prøver normalt er flere dage undervejs. At
man så allerede den 8. maj kan meddele, at der er stillet diagnosen BVD,
det vil vi gerne have dokumentation på.
Der
bliver dog heller ikke fremlagt passende dokumentation for påstanden,
hvilket man burde forvente, ville være i Fødevareministeriets interesse.
Vi er tilbøjelige til at tro, at der bevidst manipuleres med sagen, for at retfærdiggøre aktionen.
Samtidig vil vi gerne henvise til Ekstra Bladet af 8. maj 2008, hvor bladet viser billeder fra aktionen.
Her
ses, at kvæget gennembankes med jernrør under læsningen. En lille kalv,
der har brækket benet under aktionen, ligesom andre dyr, der er kommet
til skade under aktionen skjules bag presenninger.
Det er kendetegnende for aktionen, at man holder pressen og andre interesserede ude.
Vi
vil gerne vide om det kan være rigtigt. Fødevarestyrelsen er en
offentlig myndighed som alle andre og må stå til regnskab for sine
handlinger som alle andre institutioner.
Begrundelsen
med, at det er for at beskytte dyrene, den holder ikke, da den måde
aktionen blev grebet an på, i sig selv må siges at være særdeles
ubehagelig.
Støttegruppen har svært ved at forstå flg.:
Der
er blevet afgivet en erklæring om, at man vil normalisere forholdene
inden d. 7. maj 2008. Man har formået at øremærke 200 af de 215
kreaturer.
Man har ønsket at få foretaget de nødvendige blodprøver og der er ført staldbog.
Fra
støttegruppens side beder vi om udsættelse i 3 uger, for at sikre os,
at vi har resultaterne fra blodprøverne og at alt er bragt i den
formyndighederne korrekt stand, som loven foreskriver.
Hvis støttegruppen havde fået denne frist, ville forholdene have været normaliserede.
For os at se, er situationen den, at man først umuliggør Jørgen Christensens drift af ejendommen.
Når han så erklærer sig indforstået med at normalisere forholdene, beslaglægger man hans besætning.
Dette er efter støttegruppens opfattelse et alvorligt angreb på ejendomsrettens ukrænkelighed.
Dette
skridt fra myndighedernes side oplever vi som problematisk og ikke
korrekt, da der d. 6. maj 2008, foreligger et dokument udarbejdet af
Jørgen Christensens advokat Steffen Olsen-Kludt, der viser, at fire
navngivne personer har overtaget Jørgen Christensens dyr.
Ingen af disse personer er fradømt retten til at holde dyr, og der er fagfolk blandt de fire.
Væsentlig
er det også at bemærke, at da politiet og fødevarestyrelsen ankommer
til gården d. 7. maj 2008, bærer 200 af ejendommens 215 dyr øremærker.
Der er mandag morgen d. 5. maj 2008, blevet afleveret en opdateret
staldbog til myndighederne i Vojens. Det er kun et spørgsmål om tid,
inden de mærkede dyrs sundhedsstatus foreligger.
Den
omtalte staldbog, afviser fødevarestyrelsen, da Jan Mousing påpeger, at
der er store mangler og at tyre er blevet til køer mm. Det undrer os,
at han kan vide dette, da det kun kan bevises ved at sammenligne
staldbogen på stedet med dyret øremærke. Det har han ikke gjort og han
udtalelse må derfor betragtes som den rene gisning. Vi mangler
dokumentation for denne påstand. Opgaven er udført af fagfolk med
ekspertise indenfor øremærkning og kvægdrift.
Skatteydernes udgifter til denne aktion kunne have været sparet.
Dyrenes liv kunne have været sparet.
Jørgen Christensens bekymringer ville være sparet.
Men Fødevarestyrelsen og Landbrugsrådet ville have tabt ansigt.
Perspektiverne
er så alvorlige og bør aldrig kunne gentage sig, at dette bør have
konsekvenser for den ansvarlige veterinærdirektør.
Det
er samtidig vigtigt for os at påpege, at han denne dag gik grinene
rundt på Jørgen Christensens ejendom og fortalte, at han vandt over
Jørgen.
Endvidere bør det også have konsekvenser for den ansvarlige fødevareminister og den ansvarlige justitsminister.
Det
er tankevækkende, at der nogle dage forinden aktionen kunne læses i
medierne, at der var politisk flertal for at udsætte aktionen, så
støttegruppen fik mulighed for at normalisere forholdene.
På
dette grundlag mener støttegruppen, at Jørgen Christensen er berettiget
til at modtage erstatning for dette overgreb mod hans landbrug i
Læborg. Der bør derfor rejses en erstatningssag.
Hertil
kommer, at støttegruppen ønsker, at dette her indgreb mod
ejendomsretten aldrig kan ske igen. Man har en forventning om, at det
politiske flertal sikrer dette.
Endelig synes der også, at Peter Gemælke bør stilles til ansvar for hans rolle i denne sag.
I
Danmark går hjortevildt frit omkring. 120.000 af dem skydes hvert år og
lander på de danske middagsborde. På den måde er de med til at indgå i
fødekæden.
Det
betænkelige er, at alle klovdyr er potentielle smittebærer af sygdommen
BVD. Dette indebærer, at samtlige klovdyr i Danmark skal øremærkes og
sygdomstjekkes, hvis der på nogen måde skal være belæg for udfaldet af
sagen mod Jørgen Christensen.
Vi
husker godt sagen med vildsvinene i de sønderjyske skove. Landmændene
var så bange for sygdom, at myndigheder rykkede ud og aflivede dem.
Hvorfor kan vores hjortevildt gå frit omkring?
Risikoen for at et rådyr for forvilder sig ind på en mark og smitter en besætning, er da i den grad sandsynlig.
Enten frygter man sygdommen og så hedder det en total registrering ellers lader landbruget stå til på alle fronter?
Vi
ser meget frem til at I, i Udvalget for Fødevare, Landbrug og Fiskeri,
ser alvorligt på denne sag, som vi har tænkt os at følge helt til dørs
med hjælp fra Jørgens advokat
På støttegruppens vegne
Den 10. maj 2008.
f/Verner
