Manden med køerne

Manden, der levede for og med sine køer


Manden med køerne se artiklen i menuen.

Jørgen havde en gældfri gård, Vurderet til 14 millioner liggende midt i en skov, med 220 køer, der gik Jørgen og hyggede sig gården var en slægtsgård. Jørgen tjente til gården og vejen ved at drive en mindre maskinstation, Jørgen havde ingen lys og vand indlagt, Jørgen ville bare være sig selv. Så blev Jørgen udsat for den største dyremishandlingssag der er foregået i Danmark, det var Jan Mousing fra fødevarestyrelsen der stod for slagtningen af Jørgen køer. Køerne blev slagtet og levende kalve blev trukket ud og aflivet Jørgen var kommet på tværs af DDR. Jørgen begik selvmord. Og døde som en fattig mand med gæld  dommerdiktaturet hade tømt værdierne Hvordan er det gået Jørgen med køerne    Der komme mere på

Før I læser denne her så læs sagen i menu Jørgen med køerne

Gå aldrig til Advokat .

Jørgen gjorde en stor fejl, den samme fejl som mange danskere gør, går til advokat for at få hjælp, men var så uheldig at tage den værdste,ADVOKAT Steffen Olsen-Kludt. Advokaten er advokat for Landboorganisationen Gefion,s .  Det var her at advokaten fandt sine kunder, og da advokat Steffen Olsen-Kludt så at der var stor friværdi i Jørgens ejendom ca. 10 millioner kroner, forlangte han et pantebrev på ½ million kroner i en næsten gældfri gård. Nu skulle man så tro at Jørgen fik hjælp, Men nej, medens at den værste dyremishandling foregik i Danmark foretaget af fødevarestyrelsen ved  veterinærdirektør Jan Mousing , var der  ingen  Adv. Steffen Olsen Knut tilstede. Og da retssagen begyndte bad Jørgen RETTENPÅVRANGEN om hjælp.

Nu slagter de Jørgen.

Søsteren Eva Olsen og Trøllund Maskinstation ved/ Jørgen Søgård  havde nu fundet ud af at der var store friværdier i Jørgen gård, Jørgen havde hele sit liv sparet og ikke brugt en krone, hverken på at få indlagt el eller vand Jørgen ville bare være i fred og sammen  med sine dyr i skoven  .En maskinstation ved/Jørgen Søgård havde et mindre beløb til gode hos Jørgen, fik et pantebrev på ½ million kroner, søsteren Eva Olsen havde et mindre mellem værende langt mindre end 50 000,00 kr. fik også et pantebrev på en ½ million kroner, der blev også lavet et pantebrev på ½ million kroner til  sikkerhed til Advokat omkostninger  i en sag mod fødevarestyrelsen  angående den

Dyremishandling lavet  af veterinærdirektør Jan Mousing.  Pantebrevet blev lavet som sikkerhed til omkostninger i søsteren Eva Olsens navn.

Slangen i paradiset. Advokaten var ikke den værste  de vil dele 8 Milioner

Nu gik det op for mange at der var penge at hente, søsteren Eva Olsen lavede sammen med Johannes Søgård Trøllund  maskinstationen en aftale om at de skulle få Jørgen til at under skrive på at de kunne overtage gården for 2½ million kroner, og så dele rovet bagefter. hvis det ikke kunne lade sig gøre vil de prøve at få Jørgen umyndigheds gjort. Dette fik RETTENPÅVRANGEN nys om og fik det stoppet. Søsteren opgiver ikke så nemt, hun fik fat i en nabo som var interesseret i ejendommen, og fik sat en pris på ejendommen til mindre end halvdelen af værdien 5 million kroner. Hvordan det er gået til vides ikke men Jørgen skrev under, da det gik op for Jørgen at han havde skrevet under  kontaktede han RETTENPÅVRANGEN som tog med over til Ejendomsmægler   H C Hansen  Borup og det viste sig at køberen  som  Eva Olsen havde skaffet sammen  med Ejendomsmægler H C Hansen firma Agriteam  Borup slet ikke havde penge til at købe ejendommen for. Men søsteren blev ved og de fandt en person i Tyrkiet  til at stå for handlen.

Alle til truget

Ejendomsmægler H C Hansen  Agriteam 6650 Borup  som arbejde for søsteren Eva Olsen og naboen  aftalte at  nu skal gården sælges  søsteren Eva Olsen ville se penge og nabo en billig Gård   dette var for meget for  Jørgen Christensen  som bad rettenpaavrangen  om  at hjælpe  vi bad en Advokat som vi havde tillid til om at være behjælpelig med Jørgen  sag  Jørgen Christensen har 80 års fødselsdag mandag  den 26 september og jeg havde lovet af komme  og min kone  havde   hjemmebagt en  kage og kaffe med  op Jørgen hade lagt aviser på køkkenbordet og vi talte om Jørgens liv men Jørgen følte sig under et stort pres og var bange for søsteren  som han sagde det er kun penge søsteren  Eva Olsen tænker på 

Hjemmerøveri i Sydjylland,
maskeret som ejendomshandel


Kl. 20 i Torsdag den 29.september trængte fire granvoksne mænd ind i stuehuset til den 80-årige gårdejer Jørgen Christensen, Drastrup, 6600 Vejen, i dennes stuehus, hvor den gamle mand sad og læste sine aviser. Det var skumring og petroleumslampen var  tændt. Den gamle mand har aldrig fået indlagt hverken strøm eller vand i huset. Vandet henter han ved en gammeldags håndpumpe i  køkkenet , og elektriciteten har han aldrig savnet

I fredag aftes ringede en grædende Jørgen Christensen til rettenpaavrangen  og fortalte, hvad der var sket.
Jørgen var blevet bange, da de fire store, stærke mænd brasede ind (Jørgen låser aldrig sine døre). De to kendte han ikke. Den tredje heller ikke, men det må vel have været køberen. Den fjerde var ejendomsmægler H.C.Hansen, Agriteam  Borup som igen og igen har gjort krumspring for at få Jørgen til at skrive under på slutsedler, fordi også han jo véd, at Jørgens jord er meget mere værd end de 5 milloner. Jørgen Christensen  . Men 4-banden tvang ham til at underskrive på en salgspris på 5½ million  – jeg blev meget bange, da de fire mænd bralrede ind i min stue. Jeg turde ikke lade være med at underskrive – selv om jeg aldrig nogensinde har set de 32 siders købsaftale.
RPV bad straks Jørgen om at sende sig et håndskrevet stykke papir med omstændighederne, som kan bruges til en mulig politi-anmeldelse. erklæringen kom lørdag med posten og nedenstående kopi: ses her

Jørgen bad om hjælp

Søsteren Eva Olsen vil se penge og har ingen moral ( slangen i Parsadiset)

 Der var lavet pantebrev på 500.000. kr til at Jørgen kan lave en retssag imod  fødevarestyrelsen ved  veterinærdirektør Jan Mousing , for den dyremishandling  de lavede . Og den sag så Jørgen op til  og den hold liv i Jørgen i uge 40 2011 blev retten paa vrangen ringet  op kl 20  det var  søsteren Eva Olsen  der sagde at  jeg vil også have de 500.000.Kr  som er sat til sikkerhed til omkostninger til retssag. Jeg var forbavset   min kone som hørte samtalen også  forbavset   jeg sagde til søsteren du  kræver  ½ million som du ikke har krav på og nu også ½ million  jeg sagde til  søsteren du tager alt fra Jørgen svaret var det er hans  problem

Rettenpaavrangen fik også at vide at hvis handlen blev afsluttet vil vi få et støre beløb  det afviste  vi med det samme vi har også fået at vide  at Jørgens bedste ven  Verner også er tilbudt et større beløb vis han hjalp med at få Jørgen til at  sælge  gården  

Rettenpaavrangen  Ringet op truet

Det var Johannes Søgård  Trøllund Maskinstation  der ringede op, telefon nummeret kan han kun have fået af søsteren Eva Olsen som var den eneste der havde dette telefonnummer. Ordren var, I skal holde jer fra den sag, det vil være klogeste af jer, det blev sagt flere gange. Kort tid efter blev vi ringet op af andre personer, med de samme trusler

Jørgen opgav

Kort fortalt, gården er solgt, søsteren Eva Olsen har hævet alle pengene, over 1 million kr. skattefrit, Jørgen sidder med gælden og har ingen penge. Jørgen har så heller aldrig interesseret sig for penge, men Jørgen ringede lørdag d. 3 marts 2012 til Rettenpaavrangen. Da vi så dagen efter ringede Jørgen op, havde Jørgen opgivet det hele. Hans søster Eva Olsen som bor 300 meter fra ham, hvor han var vant til at spise hos, havde smidt ham ud fredag aften, og han viste ikke om han turde gå derned og om søsteren ville lukke ham ind.  Nej søsteren hade fået millionerne og kan kalde sig milionæn

 

 

Advokaterne har deres egen domstol og vælger kollegaer som dommere 

Sagen med advokat Steffen Knut-Olsen pantebrev er anmeldt til advokatnævnet, advokaten har aldrig skrevet en regning til Jørgen. Handlen kan ikke sluttes af da advokat Steffen Knut-Olsen ikke har svaret på breve de sidste 9 måneder. Han har heller ikke svaret advokatnævnet.

Ejendomsmægler H C Hansen firma Agriteam, Borup er anmeldt til deres forening.

Søsteren Eva Olsen for sit problem med skattevæsenet. Og diverse myndighed



Tryk på pilen og se denne video…



Når man læser dette, vil man tro, at vi er i Kina eller Burma (Myanmar).  I Burma har den kvindelige oppositionsleder Aung San Suu Kyi nu siddet fængslet i 15 år – alene på grund af sine anderledes holdninger til diktitaruret; men dette er Danmark!

Manden hedder Jørgen Christensen, 78 år, bosat på sin fædrene gård gennem tre generationer. Han levede i naturen med sine køer, cirka 240 af slagsen.. Racen var fra 1886. Jørgen levede som sin far og bedstefar levede – dyrene var deres et og                                      
alt. Folk rejste fra hele landet til ham for at få 100 pct. økologisk kød – et af de få steder i Danmark, hvor man kunne få den kvalitet kød. Der var 100 tønder land med skov og sø; dette var alt for Jørgen og hans dyr – for penge interesserede ikke Jørgen. Hverken el eller vand var indlagt – og intet tv, som Jørgen siger: ”Det er da kun til ballade!”

   


   En idyllisk plet i Danmark                                  Koen var syg, og Jørgen vågede over den om natten


Ren idyl
Jørgen var ét med sine dyr – og dyrene med ham. Han kaldte dem alle sammen ved navn. Hvis en ko blev syg, tog han den gerne med ind i køkkenet, hvor han selv sov – og vågede over sine dyr. Og hvis en kalv mistede sin mor, så fulgte den Jørgen, og når han gik i seng om aftenen, lå kalven ved siden af ham. Alle køerne havde navne, og de kendte og elskede Jørgen; selv de store tyre kom og skulle kæles for. Til denne rene idyl kom personer ofte og besøgte Jørgen med hans dyr, fiskede i søen og fik en sludder med Jørgen
                                                                                                                                                     

Øremærkning
Men så kom en ny lov – alle dyr skulle tælles i mandtal og øremærkes. Dét var Jørgen ikke glad for, og det var da heller ikke alle steder i landet, at kravene blev overholdt. Dette er kort fortalt om baggrunden. Men myndighederne pressede på. Derfor kontaktede Jørgen en advokat, som begyndte med at tage et pantebrev i den gældfri gård på en halv million kroner. Men myndighederne var ikke sådan at stoppe. Tværtimod for man frem med bål og brand over for den uforstående gårdmand. Først lod Fødevarestyrelsens direktør Jan Mousing 230 af Jørgens køer fjerne og tvangsøremærket.. De blev anbragt i en staldlænge i små rum, mange sammen med store tyre og blev stanget ihjel; to hængte sig i gelænderet Her begyndte mishandlingen; bestanden blev derefter bragt tilbage til Jørgen, men da var seks dyr allerede døde på grund af misrøgten.

Lagt i Håndjern
Dyrene gik som altid frit omkring i landskabet, og i skovbevoksningerne rev kreaturerne ofte øremærkerne af. Dét fik direktør Jan Mousing til endnu engang at træde i karakter. Denne gang som bøddel for Jørgens unikke besætning på 230 køer, racen fra 1886, der via en aktion, som militæret ville have været stolt af, blev aflivet på den grusomste måde. Ikke færre end 120 mand fra militær og politi med skudsikre veste blev udkommanderet til at afspærre og bevogte området. For alt, hvad der foregik, var i strid med loven. Dyrene og deres gårdmand skulle lide herfor. Han blev lagt i håndjern, mens dyrene på værste amatøravis blev slået og banket op i transportvognene. . To køer kælvede under lastningen. Men de måtte alle lade livet.med en giftsprøjte.












Politiets overgreb / Flyveforbud
Midt i alt dette stod Jørgen anholdt med hænderne på ryggen i håndjern og så sit livsværk blev udryddet for øjerne af sig. Det gjorde et voldsomt og uudsletteligt udtryk på Jørgen. Myndighederne gik så vidt som til at gennemføre flyveforbud over Jørgens gård for at hindre andre i at fotografere den opsigtsvækkende mishandling, som reelt blev udført. Selv TV2’s nyhedshelikopter måtte opgive at få lov til at overflyve militærets aktion. Naboer, som søgte at komme i nærheden for at dokumentere ugerningen, blev groft afvist. Da en nabo stod på sin egen jord for at forevige aktionen kommanderede direktør Jan Mousing sit mandskab til at holde klædestykker op, så man ikke kunne se gerningsstedet. Med vold og magt blev dyrene nærmest mast op i transportvognene, hvor flere køer blev trampet ihjel; en lille kalv fik brækket benet, andre køer blev slået med stænger. Tilskadekomne dyr blev dækket til med presenninger, så man ikke kunne se, hvor fælt mishandlede de var Køerne der kom på slagteriet havde levende kalve i sig. Køerne der blev læsset kælvede også under læsningen   det er ulovligt at transportere dyr der er tæt på kælvning men  politiet tilsidesatte loven og  misrøgtede dyrene  og Jørgen lå med håndjern på og måtte se sine dyr lide (det er politidiktatur)       

 På billedet ses skolelærer Per Brenov, der stolt viser sit brutalt nedlagte bytte (dyremishandling)

   .  

Regningen
I hård valuta fjernede myndighederne den dag økologisk kød til en samlet værdi af ca. 2,3 mio. kr. Men dyrene blev i stedet destrueret; og minsandten om Jørgen Christensen ikke bagefter fik en regning på ca. trekvart million kroner for denne udåd og dyremishandling. Mange kreaturer lod sig ikke indfange, men løb ud i skovene. Så tilkaldte man ridende ”cowboys” fra  Sjælland. De red efter køerne i to dage, og til sidst løb et af kreaturerne ud på landevejen foran en bil, hvis fører blev kvæstet. Bilen blev totalskadet og koen aflivet. På Internettet kan man om de samme ”cowboys” læse om, hvordan de red efter køer, som blev jaget til døde.

Retten til at holde dyr
”Meget had samler sig om Jan Mousing, der udviste en sådan ondskabsfuldhed over for dyrene – og landmanden, som elskede dem”, skriver Dyrenes Hjælpekomité FREJA, som havde observatører på stedet. Den overdrevne magtmisbrug var ikke nok. Mousings hetz efter Jørgen Christensen resulterede i, at han blev fradømt retten til at holde dyr. Af de myndigheder, der mishandlede hans dyr!

Dyremisrøgt
Eksempler fra mange egne af landet, hvor øremærkningen skulle gennemføres, viser, at der slet ikke lægges den vægt bag loven, som den nidkære Jan Mousing har gjort det. Det viser sig nemlig, at i praksis håndhæves Dyreværnsloven kun spredt. En gårdmand i Dianalund, der for tredje gang blev anklaget for dynemisrøgt i en sag, om 210 køer hvor politiet udtalte, at det var det værste misrøgt de nogensinde havde oplevet, slipper nu formentlig med en bøde på 3000 kr. Ikke et ord om at fradømme ham retten til at holde dyr; her er det den konservative borgmester Per Hovmand, der øvede indflydelse på den sag!  Vi bad om aktindsigt  loven siger 10 dage der er gået 16 måneder  de har fået påbud af ombudsmanden  mere om den sag (uhæderlig kommune Sorø ). 


Jørgen  bor med sine dyr
For et par år siden var Husdyrparken Oregaard på Fyn i samme situation med øremærkningen, men her klarede den lokale veterinærchef sagen ved blot at ændre parkens status til en zoo. Da parken senere ændrede status igen – denne gang til almindeligt landbrug – var sagen fortsat i orden. Jørgen har passet godt på sine dyr. Han levede for dem – og med dem. Han tog dem med i privaten, når de var syge, og lod dem sove ved sin seng. – Hvordan kan dette stå i forhold til den lemfældige håndhævelse, dyreværnsloven i øvrigt udbredes med? Jørgen havde en gældfri gård til en værdi af mellem 14 og15 mio. kr. plus besætning. I dag er fødegården værdiløs som følge af myndighedernes ind- og overgreb. Jørgen har altid levet med sine dyr og betalt sine ting. Han kørte møg ud for naboerne, og dermed tjente han en skilling til sin dyr. Da politiet til sidst tog håndjernene af Jørgen, henviste de ham blot til at opsøge en krisepsykolog. Normalt får en misrøgter en bøde på 2000 -3000 kr. men Jørgen fik én på 250.000 kr.!

  Retten paa Vrangens udsendte medarbejder har besøgt Jørgen Christensen på hans ejendom i Læborg og sender følgende beretning: Magten
”Der kunne skrives mange sider om denne sag, der kommer også mere om dette. Ikke alene er det dyremishandling, det er et overgreb på mennesker og natur, foretaget af disse personer, der skal varetage befolkningen ve og vel. Man ser, hvordan politiet lavede ransagning på gården uden dommerkendelse, selv om tilliden til dommerstanden ikke er ret høj i forvejen. En perle
Jørgen Christensen har altid passet sine dyr, betalt alle sit, levet uden luksus selv om der skulle være til dyrene. Gik ud og arbejdede for andre for at holde det hele i gang, dette område var en perle for dyr, natur og mennesker. Besøg hos Jørgen
Men så kom diktaturet, og jeg vil over og se og tale med Jørgen; jeg aftalte en morgen tidlig, Jørgen stod uden for huset og tog imod mig. Vi gik ind i stuehuset for at snakke, jeg kunne godt se at man kom hundrede år tilbage i tiden, kattene kom og ville snakke. Jørgen måtte ikke have dyr, de havde frataget ham retten til at passe det som han holdte af. Jeg kunne godt se og hører på Jørgen, at Jørgen var nedbrudt, det havde systemet sørget for. Han viste mig hvad der var skrevet i sagen, men han kunne ikke forstå journalister, når de gennemgående havde skrevet godt om hans dyr, så kunne han et par dage efter i samme blad og ved den samme journalist læse om misrøgt; det drejede sig om en kalv der var dødfødt og var lagt ud i skoven til vildtet, for dem sørgede Jørgen også for. Jeg kunne kun sige til Jørgen at journalister kun skriver det som sælger bedst. I denne sag er den skandaleramte konservative  Lene Espersen involveret. Det er hendes ugerninger/ overgreb vi ser her. Det gælder sikkert også Visekommissær Erik Justesen. Jeg kan her ikke lade være med at tænke på de konservatives højborg Kongsdal Gods på Sjælland, hvor jeg ofte har set stabler af døde grise ligge i skoven. Så ville dét også være misrøgt, for her har de konservative deres gang og møder. Jeg finder også ud af, at myndighederne ville aflive Jørgens dyr uden at befolkningen fik det at vide. Skandalen skulle foregå i stilhed uden vidner.   En Samtale
Mens dette skrives havde jeg båndet en samtale med en  person, , som havde været til stede ved myndighedernes aktion, Da jeg gik i seng om aftenen, var der noget på båndet hvor Elsa udtalte, at da køerne blev læsset og sendt til aflivning, var der en af køerne, der havde tabt et øremærke. Det kunne jeg ikke forstå, for køerne blev aflivet fordi de ikke var øremærket. Jeg startede båndet, og ganske rigtig, der var en ko, som havde tabt sit øremærke; nu ventede jeg nogle timer til det blev lyst så jeg kunne ringe til . Jeg fik bekræftet, at der var 217 køer, som var blevet øremærket; 11 havde de ikke kunnet indfange; jeg sad lidt og blev helt dårlig ved tanken, vi er i Danmark, men undertrykker befolkningen mere, end man gør i Kina eller Burma. Dette var ren hævn mod en mand der elskede sine dyr og altid havde passet sine ting og betalt enhver sit. 

Listen med øremærkning
Jeg bad om at få listerne over øremærkningen tilsendt, jeg fik dem tilsendt, samt dokumention for at de var sendt til styrelsens direktør Jørgen Mousing, som ledede denne aktion. Dem modtog jeg og måtte sætte mig ned, dybt chokeret over at se, at alle køer, der fik en dødssprøjte, var behørigt mærkede. Alle dyr havde Jan Mousing taget blodprøver af, som viste, at alle dyr var raske sunde og intet fejlede. Diktaturet
Dette var en synliggørelse af, hvordan Danmark reelt styres af et diktatur, dommerstanden. Og lad os endelig ikke glemme, at hele denne ugerning ikke skete uden den daværende justitsminister Lene Espersens godkendelse – det samme gælder vicepolitiinspektør Erik Justesen, som vi skriver specielt om senere. Vi har mange nye oplysninger i denne sag, som vil blive offentliggjort her på siden. Et stort antal henvendelser er allerede kommet til dos@c.dk – og dem bringer vi senere sammen med de seneste afsløringer. I mange af de forklaringer, der kom til Retten paa Vrangen, havde rigtig mange hørt Jørgen Mousing sige ”så fik vi ram på ham”. Dette søger vi i øjeblikket at få bekræftet.   Søren Ryge Petersen
Søren Ryge Petersen har efter besøg hos Jørgen skrevet om ham i sin bog ” Bette Anna”. Afsnittet hedder ” Manden som levede for  sine køer”      Dyremishanlling af Jan Mousing Fødevarestyrelsen                                                        Til politiet/anklagemyndigheden og  Justistminister Lars Barfoed

Undertegnede Knud Jacobsen (www.retten-paa-vrangen.dk) 
anmelder hermed

Jan Mousing  Fødevarestyrelsen for DYREMISHANDLING
ved onsdag den 7  maj 2008  at have aflivet 25 højdrægtige køer med en dødssprøjte  og derefter udtaget de levende kalvefostre, som efterfølgende blev skudt 
Mange personer overværede dette. Deres navne er  mig bekendt. De vil i givet fald aflægge vidneudsagn.
Sagsforklaring
Ingen personer måtte overvære dyremishandlingen. De blev af gerningsmandens hjælpere bortvist fra ejendommen,  og de personer, som stod på egen matrikel, blev hindret i at se mishandlingen derved, at hjælpere holdt presenninger op for at skjule ugerningerne.
Konklusion    
Det er sørgeligt, at de, som skal varetage dyrenes interesse, selv udfører en så grov dyremishandling. De, som kender til sagen, er stadig dybt rystede.
Også flere folketingsmedlemmer har tilkendegivet deres afsky.
Pressen  skriver åbenbaret mere om det, der sker  i Rusland, Libyen og Japan, end, hvad der sker i Danmark Hilsen
   Knud  Jacobsen
www.retten-paa-vrangen.dk
– – – – –
Til justitsminister Lars Barfoed                                                                      den  23/03 2011 D. 11/11 2010 skrev jeg til Politigården ang. overnævnte brev. Der er intet svar kommet.
 Derfor skriver jeg til dig, at en sag med så grov dyremishandling, udført af de mennesker som skal kontrollere misrøgt i Danmark.
Politiets gruppe bestod af ca. 60 betjente samt 40 civile, deraf en del fra Fødevarestyrelsen.   Du bedes undersøge denne sag nærmere..  dos@c.dk Med venlig hilsen  Knud Jacobsen    Konservativt griseri
På de konservatives højborg Kongsdal Gods på Sjælland,  Godsejer Estrup.  der har jeg ofte set stabler af døde grise ligge i skoven. Så ville dét også være misrøgt, for her har de konservative deres gang og møder. Jeg finder også ud af, at myndighederne ville aflive Jørgens dyr uden at befolkningen fik det at vide. Skandalen skulle foregå i stilhed uden vidner  Borgmester Per Hovmand kendt for miljøskandaler og mere Det er ikke første gang, at denne borgmester Per Hovmand Sorø er involveret i skandalesager. En stor miljøskandale var i tv som en stor skandale sag , da urenset toiletindhold blev ledt direkte ud i områdets fredede vandløb. I denne sag var Per Hovmands embedsmænd for længst blevet gjort opmærksomme på denne sag. Men disse 210 misrøgtede køer blev ikke destrueret men sendt til slagtning og anvendt som menneskeføde. Det resulterede i adskillige klager over kødet for brugere i nærområdet. Der blev lejet ti tønder land med hektarstøtte til og kørt 40 læs komøg ud på jorden; og på gårdspladsen lå der 30 læs møj.og  den gødning blev regnet ud i den fredet å det er en af den konservative borgmester Per Hovmand, mange skandaler   Her var forholdene imidlertid godkendt af Per Hovmand. Dermed fik miksrøgteren penge for sine dyr. I skarp kontrast til Jørgen Christensen, der intet fik for sit økologiske opdræt.                 Før I læser dette     ( læs `manden med køerne`).               Vi har så mange love og retsinstanser og så meget der skal beskytte at såvel dyr som mennesker. For at varetage dyrene er fødevarestyrelsen, og Dyrenes Beskyttelse for at beskytte mennesker har vi advokater? Politi?og Dommere ?        Dyremishandling      Jørgen Christensen er 79 år født på gården, og levet der hele sit liv, han levede for og med sine dyr. ( læs artiklen Manden med kørerne) her ser man hvordan at de personer som skal varetage dyrenes interesser også på det groveste mishandler dyrene og slagte køer og hev levende kalve ud af Køerne og slagtede de levende kalve. Var det private personer som havde lavet dette var de blevet dømt og  kommet i fængsel for misrøgt og mishandling Men Jørgen Mousing veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen  som stod for denne dyremishandling er blevet forfremmet ( retten på vrangen har anmeldt Jørgen Mousing, men det er nok hans kollega der skal træffe afgørelse)        Nu slagter de Jørgen     Hvad gør Jørgen i sin fortvivlelse, han kontaktede en advokat for at få hjælp mod myndighederne, det blev Advokat Steffen Olsen-Kludt, København. Det første advokaten foretog sig var at få en ½ million og Jørgen Christensen som ikke kendte til andet skrev under og fik ingen kvitterede eller regning. Retten på vrangen taler jævnligt med Jørgen Christensen, men op til retssagen som er den 16 august 2010  blev Jørgen nervøs Jørgen hade ikke fået  kontakt med  Adv.Steffen Olsen-Kludt         Steffen Olsen-Kludt      Jørgen bad  RPV om ikke at kontakte Steffen Olsen-Kludt  da Jørgen var bange for at stå uden  advokat    vi kunne sige til Jørgen advokaten skal nok møde op for ellers får han intet salær og det er kun penge  advokaten er efter. Jørgen bad om at vi vilde hjælpe  om nødvendig  og det gør Retten paa vrangen gerne       Domsforhandling  den 16 August 2010      Den 16 august om aftenen ringe Jørgen  til RPV og bad om hjælp  advokaten  hade ikke indkaldt vidnerne og der var ikke styr på parpirene og Jørgen bad om vi vilde  medtage  en del bilag og vi tog til Esbjerg  Ret         Tirsdag den 17 August  2010     RPV  kom var retten sat og retsmødet var begyndt Jørgen sad og sov vi gav Jørgen de parpire som der manglede og der blev stor  forvirring      (Jørgen har senere fortalt da RPV kom blev advokaten nervøs og kunne ikke finde parpirene)  vi syntes det var pinligt at overvære og nu ville advokaten indkalde vidner  både dommer og anklageren blev sjokeret  og anklageren posteret derimod  som de sagde du har haft 7 måneder og du har intet fortaget dig med at indkalde vidner Advokat Steffen Olsen-Kludt  bad om udsættelse af sagen  og dommeren udsatte sagen kl 10 40… til  den 24  august 2010 kl 10        Advokaten løb i favnen på   Retten paa vrangen      Stor forvitring Retten Paa Vrangen gik ned for st tage et billede af retten  og medens vi stod og fotograferede  ved bagbygningen kom  Advokat Steffen Olsen-Kludt  løbende ud af bagdøren fra retten  og i favnen på Retten pa vrangen  og så var vi nød til at tale sammen  advokaten vil komme med en forklaring  senere og bad om at vi ikke skrev om sagen på retter paa vrangen   vi har ringet til Advokat Steffen Olsen-Kludt  flere gange intet svar  derfor på tryk            Kendelsen den 24 august 2010     Vi vente spændt på afgørelsen  men  Advokat Steffen Olsen-Kludt   var klar over afgørelsen og ville ikke have den på tryk så 2 timer før Dommeren skulle afsige kendelsen ringede advokaten til retten og trak sin kendelse tilbage .   indsat den 18/6 20011      Hvorfor skulle der dyremishandling og mishandling af mennesker til.   Jørgen var født på gården, stuehuset er ca. 200 år gammelt og ser ud som det gjorde som da det blev bygget, ingen indlagt vand og ingen EL. Jørgen stillede ikke store krav bare han kunne gå med sin besætning på 200 køer og kalve. Jørgen var blevet tilbudt 10 millioner i friværdi på sin ejendom, men Jørgen sagde det mest fornuftige vi endnu havde hørt var, penge giver kun ballade og problemer, og vi må give Jørgen ret.     Diktaturets MAGT   Advokat Steffen Olsen-Kludt var ikke til stede han hyggede sig med sin ½ million  af Jørgens penge da nedslagningen foregik  og her var der brug for  advokatens  hjælp  men advokaten  gemte sig hjemme   Køernes var   blevet øremærket  det var sket ved hjælp fra  personer  fra hele landet  som bakkede Jørgen  op og flere folketings politiker  støttede  denne kamp     Det danske diktatur  det stækeste i verden .  Nu lavede Fødevarestyrelsen ved Jørgen Mousing denne mishandling af Jørgens køer og af Jørgen. 5 politibetjente holdte Jørgen nede, mens at Jørgen Mousing på den grusomste måde slagtede Jørgens besætning.220 kører og kalve Den havde før slagtning en værdi af 2.1 million. nu måtte Jørgen betale 525.000,00 kr.for at se dette og  det økologiske  kød  som intet fejlede blev leveret til løve føde  køerne hade fået   taget blodprøver  og de var i orden . og besætningen var  solgt, men Jørgen Mousing ville have denne dyremishandling startet. ( jer der læser dette forestil jer at jeres dyr blev slagtet og mishandlet mens at 5 politibetjente holder på jer så i måtte overvære det )         Jørgen måtte søge læge. Psykisk- Nedbrudt   Jørgens søster som bor 500 meter fra Jørgen, forsøger sammen med venner på at hjælpe Jørgen  til en ny tilværelse  selv om Jørgen er fradømt retten til at holde dyr uden at have en plet at sætte på Jørgen dyr her har hans  venner   som købt dyr og sat  dem  ind, i vennernes navn for at holde liv i Jørgen.  og venner og dem har Jørgen mange af og Retten på vrangen forsøger nu på at Jørgen kan blive på gården, for det er en del af Jørgen.liv     RETTENPAAVRANGEN  har forsøgt at få svar  mange gange fra Advokat  Steffen Olsen-Kludt intet svar  forsøger at få  sagen i stilhed      
              Støttegruppen Politiker og private redegørelse af Jørgen Christensens situation.   til Udarbejdet til brug for Jørn Dohrmann herunder for Udvalget for Fødevare, Landbrug og Fiskeri. Vi er alle enige om, at Jørgen Christensen, har været meget stædig og vedholdende i hans opfattelse af, hvad han ville være med til. Det problematiske i hele denne groteske situation er, at ingen fra myndighedernes side, på noget tidspunkt, har interesseret sig for, hvad der lå til grund for Jørgens så massive modstand. Der har ikke været nogen form for dialog, blot har der været et konstant angreb på Jørgen med stor hjælp fra medierne, hvor han er blevet fremstillet på de mest ubehagelige og særdeles umenneskelige måder. Noget vi alle tager skarp afstand fra. Her i vores samfund bør der være plads til forskellighed – plads til mennesker, som har en anden opfattelse af, hvordan livet skal leves. Mennesker som bare vil livet på den mest simple måde og som hverken gør dyr eller mennesker skade. De skal og bør kunne indpasses i vores materialistiske samfund. Vi har nogle regler, og de skal overholdes, men regler gælder kun til de brydes eller lempes. Der kunne være dispenseret i denne sag, på lige fod med det man gør i andre EU lande.  Man kan forledes til at tro, at det fra myndighedernes side, har været en bevidst handling, at skabe røre og negativ debat omkring øremærkningen. Myndighederne har i den grad været medvirkende årsag til, at situationen er endt i problemer for Jørgen Christensen. Ved at lukke for salg af dyr og anden afhændelse af disse, er besætningen vokset ham over hovedet, da dyreintensiteten deraf er øget betragteligt. Vi mener derfor, at Fødevarestyrelsen og Landbrugsrådet må påtage sig en del af ansvaret for, at det er kommet så vidt. Jørgen Christensen har aldrig afslået at lade sine dyr sundhedsundersøge. Han har henvendt sig til sin praktiserende dyrlæge og har forespurgt, hvad han skulle gøre. Han har fået det svar, at kravet fra myndighederne om jævnlige blodprøver var ophørt, da blodprøver fremover blev foretaget ved slagtninger. Jørgen bad dog om at få foretaget de obligatoriske tre blodprøver, som man tager på en besætning, men er blevet afvist flere gange. Jørgen kan derfor ikke få foretaget disse prøver. Samtidig er det forbudt, at få dyrene slagtet på et offentligt slagtehus pga. de manglende øremærker. Dyrlægerne har derfor været medvirkende til, at Jørgen ikke har kunnet få foretaget de undersøgelser, der skulle sikre fødevaresikkerheden. Ved sagens start, oplever vi ikke, at Peter Gemælke som landbrugets leder, på noget tidspunkt forsøger gennem en dialog med Jørgen Christensen at tale med ham om, hvad det indebærer at være med i dyreregistreringen. Peter Gemælke kunne også, som formand for Brørup Landboforening, have valgt at tilbyde Jørgen Kristensen hjælp til at få indfanget dyr og registreret disse. Her har man et helt korps af husbondafløsere. Gemælke vælger derimod en konfrontationskurs over for de landmænd, der ikke vil makke ret. I andre organisationer vælger man i sådanne situationer at foretage et stykke socialt arbejde for at få de sidste med, når der skal ske forandringer. Frygten og modstanden for forandringer, bunder ofte i uvisheden om, hvad det nye bringer. For Jørgen var det i høj grad den praktiske del af selve øremærkningen, som han ikke kunne overskue. For ham var det nyt, fremmed og ganske uprøvet. Med simple midler kunne man have sat ham ind i den praktiske del af processen og på den måde have undgået, at han valgte, at reagere med stædighed og modstand. Modstand bunder ofte i, at mennesker føler afmagt over for noget fremmed. Peter Gemælke anmoder på et tidspunkt daværende fødevareminister Mariann Fischer Boel, om en ændring af loven om dyrehold, så undladelse af øremærkning af dyr derpå sidestilles med misrøgt af dyr. Den sammenstilling taler for sig selv og må betragtes som værende helt ud af proportion. Vi undrer os meget over, at denne lov pludselig ”popper op”, og vi kan da også forledes til at tror, at ændringen af loven om dyrehold, var en bevidst og ufin måde at komme Jørgen Christensen og hans dyr til livs. Jørgen Christensen bliver derpå dømt efter denne lov. Det er denne dom, som myndighederne ved aktionen den 7. maj 2008 effektuerer.  Det skal ikke være usagt, at Jørgen Christensen er længe om at forstå og erkende den nu tilspidsede situation. Han erkender samtidig, at han har tabt sin, for ham meget væsentlige sag. Det er svært, da det er et opgør med hans livsform gennem de sidste 50 år. Med venners og sympatisørers hjælp når han dog endelig til den erkendelse. Der bliver i samarbejde med Jørgen, at støttegruppen laver en løsningsmodel, som kan normalisere forholdene og samtidig kunne leve op til de af samfundet udstukne regler.  På vegne af støttegruppen kontakter Verner Kristensen politiet. Verner beskriver for dem, hvordan forholdene i samarbejde med Jørgen, nu vil blive bragt i orden efter myndighedernes gældende forskrifter. Han forklarer også, at man er indstillet på, om det skulle blive nødvendigt, at sætte dyrene på stald i en periode.  På trods heraf kan man i medierne læse, at fødevaredirektøren giver udtryk for, at kredsen omkring Jørgen Christensen forsøger at bøje loven. Dette er ikke korrekt. Gruppen møder derimod ingen velvillighed og bøjelighed fra myndighedernes side. Betænkelig og særdeles uanstændigt er der også, at Landbrugsrådets præsident Peter Gemælke, på et tidspunkt har udtalt til medierne, ”At nu, må dette cirkus stoppe, da man ikke kan have Christiania lignende tilstande i Gesten.” Vi er uforstående overfor, at der i København helt legalt er mennesker, som kan lukke sige ude af samfundet for at leve efter deres egne regler, men på en gård i Jylland, da er det forfærdeligt og en trussel for fødevaresikkerheden.  Vi undrer os over, at landmænd der prøver at normalisere en tragisk situation for nogle sagesløse dyr og en klemt landmandskollega, udsættes for en sådan bemærkning fra landbrugets leder – især når de ved deres indsats har givet tilsagn om at ville normalisere forholdene, præcis i overensstemmelse med det som myndighederne ønsker. Derfor opstår den grimme mistanke, at Jørgen Kristensen og hans dyrehold for enhver pris – set med landbrugslederens øjne – skulle væk. Det er blevet et spørgsmål om at bevare sin plads. I 2001 da Jørgen Christensens dyr blev tvangsøremærkede, fandt man blandt de undersøgte dyr, igen tegne på nogen form for sygdom, som fødevarestyrelsen og Landbrugsrådet frygtede, der var stor udbredelse af. Her efter aktionen den 7. maj 2008, meddeler fødevarestyrelsen nu, at en kalv led af sygdommen BVD. Hertil har vi at bemærke, at dette virker særdeles underligt og yderst tankevækkende, da den slags prøver normalt er flere dage undervejs. At man så allerede den 8. maj kan meddele, at der er stillet diagnosen BVD, det vil vi gerne have dokumentation på. Der bliver dog heller ikke fremlagt passende dokumentation for påstanden, hvilket man burde forvente, ville være i Fødevareministeriets interesse. Vi er tilbøjelige til at tro, at der bevidst manipuleres med sagen, for at retfærdiggøre aktionen. Samtidig vil vi gerne henvise til Ekstra Bladet af 8. maj 2008, hvor bladet viser billeder fra aktionen. Her ses, at kvæget gennembankes med jernrør under læsningen. En lille kalv, der har brækket benet under aktionen, ligesom andre dyr, der er kommet til skade under aktionen skjules bag presenninger. Det er kendetegnende for aktionen, at man holder pressen og andre interesserede ude.  Vi vil gerne vide om det kan være rigtigt. Fødevarestyrelsen er en offentlig myndighed som alle andre og må stå til regnskab for sine handlinger som alle andre institutioner. Begrundelsen med, at det er for at beskytte dyrene, den holder ikke, da den måde aktionen blev grebet an på, i sig selv må siges at være særdeles ubehagelig.  Støttegruppen har svært ved at forstå flg.: Der er blevet afgivet en erklæring om, at man vil normalisere forholdene inden d. 7. maj 2008. Man har formået at øremærke 200 af de 215 kreaturer. Man har ønsket at få foretaget de nødvendige blodprøver og der er ført staldbog.  Fra støttegruppens side beder vi om udsættelse i 3 uger, for at sikre os, at vi har resultaterne fra blodprøverne og at alt er bragt i den formyndighederne korrekt stand, som loven foreskriver. Hvis støttegruppen havde fået denne frist, ville forholdene have været normaliserede. For os at se, er situationen den, at man først umuliggør Jørgen Christensens drift af ejendommen. Når han så erklærer sig indforstået med at normalisere forholdene, beslaglægger man hans besætning. Dette er efter støttegruppens opfattelse et alvorligt angreb på ejendomsrettens ukrænkelighed. Dette skridt fra myndighedernes side oplever vi som problematisk og ikke korrekt, da der d. 6. maj 2008, foreligger et dokument udarbejdet af Jørgen Christensens advokat Steffen Olsen-Kludt, der viser, at fire navngivne personer har overtaget Jørgen Christensens dyr. Ingen af disse personer er fradømt retten til at holde dyr, og der er fagfolk blandt de fire.  Væsentlig er det også at bemærke, at da politiet og fødevarestyrelsen ankommer til gården d. 7. maj 2008, bærer 200 af ejendommens 215 dyr øremærker. Der er mandag morgen d. 5. maj 2008, blevet afleveret en opdateret staldbog til myndighederne i Vojens. Det er kun et spørgsmål om tid, inden de mærkede dyrs sundhedsstatus foreligger. Den omtalte staldbog, afviser fødevarestyrelsen, da Jan Mousing påpeger, at der er store mangler og at tyre er blevet til køer mm. Det undrer os, at han kan vide dette, da det kun kan bevises ved at sammenligne staldbogen på stedet med dyret øremærke. Det har han ikke gjort og han udtalelse må derfor betragtes som den rene gisning. Vi mangler dokumentation for denne påstand. Opgaven er udført af fagfolk med ekspertise indenfor øremærkning og kvægdrift. Skatteydernes udgifter til denne aktion kunne have været sparet. Dyrenes liv kunne have været sparet. Jørgen Christensens bekymringer ville være sparet. Men Fødevarestyrelsen og Landbrugsrådet ville have tabt ansigt. Perspektiverne er så alvorlige og bør aldrig kunne gentage sig, at dette bør have konsekvenser for den ansvarlige veterinærdirektør. Det er samtidig vigtigt for os at påpege, at han denne dag gik grinene rundt på Jørgen Christensens ejendom og fortalte, at han vandt over Jørgen. Endvidere bør det også have konsekvenser for den ansvarlige fødevareminister og den ansvarlige justitsminister.  Det er tankevækkende, at der nogle dage forinden aktionen kunne læses i medierne, at der var politisk flertal for at udsætte aktionen, så støttegruppen fik mulighed for at normalisere forholdene. På dette grundlag mener støttegruppen, at Jørgen Christensen er berettiget til at modtage erstatning for dette overgreb mod hans landbrug i Læborg. Der bør derfor rejses en erstatningssag. Hertil kommer, at støttegruppen ønsker, at dette her indgreb mod ejendomsretten aldrig kan ske igen. Man har en forventning om, at det politiske flertal sikrer dette. Endelig synes der også, at Peter Gemælke bør stilles til ansvar for hans rolle i denne sag. I Danmark går hjortevildt frit omkring. 120.000 af dem skydes hvert år og lander på de danske middagsborde. På den måde er de med til at indgå i fødekæden. Det betænkelige er, at alle klovdyr er potentielle smittebærer af sygdommen BVD. Dette indebærer, at samtlige klovdyr i Danmark skal øremærkes og sygdomstjekkes, hvis der på nogen måde skal være belæg for udfaldet af sagen mod Jørgen Christensen. Vi husker godt sagen med vildsvinene i de sønderjyske skove. Landmændene var så bange for sygdom, at myndigheder rykkede ud og aflivede dem. Hvorfor kan vores hjortevildt gå frit omkring? Risikoen for at et rådyr for forvilder sig ind på en mark og smitter en besætning, er da i den grad sandsynlig. Enten frygter man sygdommen og så hedder det en total registrering ellers lader landbruget stå til på alle fronter?  Vi ser meget frem til at I, i Udvalget for Fødevare, Landbrug og Fiskeri, ser alvorligt på denne sag, som vi har tænkt os at følge helt til dørs med hjælp fra Jørgens advokat   På støttegruppens vegne  Den 10. maj 2008. f/Verner  

FacebookFacebook
FacebooktwitterredditpinterestlinkedinmailFacebooktwitterredditpinterestlinkedinmail

Skriv et svar